Om skolen

Om skolen - undervisning i klassen

Profil

Ordblindeinstituttet (OI) er en specialskole for ordblinde børn og et kompetencecenter for undervisning af ordblinde børn og voksne. Elevernes primære udfordring er ordblindhed. På OI kan eleverne spejle sig i deres klassekammerater, og de oplever at være inkluderet i et læringsfællesskab.

OI har ca. 80-100 elever i fuldtidsundervisning fra kommuner i Københavnsområdet og resten af Sjælland. Vi har elever fra 3. - 10. klasse, med overvægt af elever på de ældre klassetrin.

OI drives af Ballerup Kommune og elevens hjemkommune betaler for skolegangen i form af takster. Nogle af vores ydelser kan også bestilles og betales af private, f.eks. forældre.
Skolens undervisere er folkeskolelærere med specialuddannelse fx i form af Pædagogisk Diplomeksamen i Læsning.

Undervisning

Undervisningen på OI følger de almindelige regler i folkeskoleloven. Timetallet er lovens anbefalede, og vi underviser i alle fag og emner. Målsætningen i det enkelte fag er som folkeskolens fælles mål. Den eneste afvigelse er, at vi ikke tilbyder 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra 7. klasse. Timerne herfra bruges til fx dansk. 

Antal elever

Elevtallet på Ordblindeinstituttet (OI) svinger mellem ca. 80 til 100 elever. Skolen har ikke fast normering, men optager de elever, skolen kan rumme på de enkelte klassetrin. Optagelse forudsætter desuden, at OI er et relevant tilbud for eleven.

Desuden tilbyder OI supplerende undervisning til elever, der ikke er indskrevet på OI.

Lærerne

Skolens undervisere er folkeskolelærere med specialuddannelse fx i form af Pædagogisk Diplomeksamen i Læsning og skrivning. Lærerne arbejder struktureret og systematisk med udgangspunkt i elevernes styrker både fagligt, socialt og kreativt. Der arbejdes med læse-, stave- og skrivetræning ud fra elevens individuelle niveau og med løbende evaluering og en detaljeret elevhandleplan. Lærerne har et stort kendskab til materialer, metoder og kompenserende hjælpemidler og arbejder bevidst med valg af metoder og materialer, som vi har erfaring med virker. Vi arbejder bevidst frem mod afgangsprøven ud fra den enkelte elevs faglige niveau, og gør eleverne bevidste og medansvarlige omkring deres egen læring ved at inddrage dem i evalueringen.

Klasserne

Eleverne går fra 3. – 10. klasse. Klassestørrelsen varierer, men er som regel 6-8 elever. Skolens elever går hovedsageligt i årgangsdelte klasser. På 3. – 5. klassetrin kan det dog være nødvendigt at lade elever fra to årgange gå i samme klasse.

Størstedelen af eleverne på OI går i de ældste klasser.

Timetal og fag

Eleverne følger samme timetal som de øvrige skoler i Ballerup Kommune, det vil sige Undervisningsministeriets vejledende timetal.

Fagene er de samme som i andre folkeskoler, dog med den undtagelse, at eleverne ikke tilbydes tysk/fransk som andet fremmedsprog.
Ingen elever har fritagelse fra nogle af de øvrige fag.

Test og afgangsprøver

OI arbejder efter Folkeskolens ”Fælles mål” i alle fag. Eleverne har individuelle handleplaner, og i mange tilfælde betyder deres faglige vanskeligheder, at de arbejder fagligt med undervisningsmål, der ligger lavere end deres klassetrin.

Alle eleverne deltager i Undervisningsministeriets Nationale tests i de fag og på de klassetrin, hvor det er bestemt. Eleverne, forældrene og lærerne vurderer i fællesskab for de enkelte fag, i hvilket omfang eleverne går til Folkeskolens afgangsprøver.

Eleverne kan tage folkeskolens afgangsprøver i samme fag som på almindelige skoler.

Ordblindeinstituttet er med i den fælles statistik over karakterer ved afgangsprøverne.

Øvrige indsatser og tiltag

Ordblindeinstituttet har stor specialviden inden for dysleksi, og fungerer som videnscenter inden for området. I OI’s kompetencecenter udbydes kurser til folkeskolens lærere, pædagogiske handleplaner, supplerende undervisning, rådgivning, supervision og konsulentbistand i kommunerne, på skoler, til fagpersoner og forældre og informationsmøder for forældre. Vi tilbyder 10 kl. som et forberedende år til ungdomsuddannelse.

Fakta om ordblindhed

Hvad er ordblindhed eller dysleksi?

Disse to ord bruges om mennesker, der har svært ved at læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver til sproglyde. At være ordblind er som at cykle i modvind. Man kommer langsomt frem, bliver træt og får mest lyst til at stå af. Og så kører alle andre ubesværet af sted!
 
Det er et alvorligt handicap ikke at kunne læse og skrive i et samfund, hvor læse- og skrivekravene er stadigt stigende.
 
Når et barn ikke kan følge med i den første læse-og skriveundervisning, er der nogen, der tror, at barnet er mindre modent end de andre børn. Men ordblinde eller dyslektikere er som folk er flest. De er lige så vågne og begavede, de er ligeså arbejdsomme, de har lige så mange resurser som andre, de ser og hører normalt, og de findes overalt i samfundet.
Ofte - men ikke altid - finder man andre i familien med læsevanskeligheder, en forælder, en bror eller bedsteforældre, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive.
 
Øget viden om ordblindhed vil betyde, at den ordblinde person møder større forståelse og får større tiltro til egne resurser.
 
Jo før problemerne erkendes og opdages, desto bedre resultater kan der opnås. Selv om det er sværere for ordblinde at lære at læse, så kan det lykkes. Men det kræver en væsentlig større indsats og støtte til at gøre denne indsats.
 
Der findes ikke et enkelt tegn, som viser, at et barn er ordblind. Måske har barnet tidligt haft sproglige vanskeligheder. Det kan være, at barnet har temmelig svært ved at lære bogstaverne. Det kan være, at barnet læser usikkert og gætter for meget, eller at barnet måske ikke læser ordene, men snarere lærer teksten udenad. Barnet prøver måske også at undgå at læse og skrive. Det kan også være, at barnet læser nogenlunde, men at det kan være svært at forstå, hvad han eller hun skriver.
 
For at forstå hvad dysleksi eller ordblindhed er, må man vide, hvilke særlige krav det skrevne sprog stiller til den, der skal lære at læse. Ordblinde har svært ved at lære sig at udnytte det alfabetiske system, som vores skriftsprog bygger på.
 
De har svært ved at sætte de rigtige lyde på bogstaver og bogstavfølger, så de danner ord og mening. Disse vanskeligheder kommer klart til udtryk, når man beder dem om at læse nye ord, fx ord de ikke har set før eller nonsensord som sak, blæf og halibut.
 
Nye ord og nonsensord har ikke en genkendelig form, det har til gengæld ord, der er hyppige og forekommer ofte. Sådanne ord læses af den ordblinde som ordbilleder.
 
Et andet kendetegn er, at mange af de fejl, ordblinde laver, når de læser eller skriver, ikke stemmer overens med de mest almindelige regler for sammenhængen mellem bogstaver og lyd. Ordblindes vanskeligheder virker ofte uventede i forhold til den alder, de har, og hvad de kan på andre områder. (Kilde: Videnscenter for Ordblindhed)

Politikker og principper

På Ordblindeinstituttet har vi en række principper og politikker, som hjælper både elever og medarbejdere med at få en god hverdag på skolen.

Da det er Skolebestyrelsen, der vedtager vores politikker og principper, har vi samlet dem under vores øvrige information om Skolebestyrelsen.

Politikker og principper på Ordblindeinstituttet

 

Ferie- og fraværsregler

Folketinget har skærpet lovgivningen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.

De nye regler gælder fra den 1. januar 2020.

I Ballerup Kommune er vi først og fremmest optaget af, at eleverne møder i skole. Vi vil fortsat gøre, hvad vi kan, for at eleverne har så lavt et fravær som muligt. De ændrede regler betyder dog, at vi ændrer vores praksis i nogle tilfælde, da forhøjet fravær nu har økonomiske konsekvenser. 

Definition på fravær

Der skelnes mellem to typer af fravær: lovligt og ulovligt fravær 

Lovligt fravær:

  • sygdom
  • funktionsnedsættelse
  • udredning
  • lægebesøg

Bemærk, at skolelederen i særlige tilfælde kan bede om en lægeerklæring som dokumentation for fraværet. Erklæringen betaler kommunen for.

Ulovligt fravær:

  • Fravær uden begrundelse
  • Fravær uden besked fra eller aftale med hjemmet 
  • Fravær uden tilladelse – ved ekstraordinær frihed 

Som hovedregel skal skolen orienteres om alle typer af fravær, og ekstraordinær ferie kræver skolens tilladelse.  

Ansøgning om ekstraordinær ferie

Som noget nyt regnes ferie eller fridage uden for skolernes ferie også som ulovligt fravær, hvis skolen ikke har givet tilladelse til det. 

Det betyder, at forældre skal søge om tilladelse til, at eleven må holde ferie uden for skolernes ferier. 

Regler for ansøgningen

  • Der skal søges om fri, hvis der er tale om mere end to sammenhængende fridage. 
  • Forældrene skal udfylde en ansøgningsblanket - ring til skolen for at få en blanket tilsendt
  • Ansøgningen skal afleveres til den pædagogiske leder på skolen. 
  • Ansøgningsfristen er senest 14 dage før ferien.

Den pædagogiske leder foretager en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. Elevens faglige, sociale og trivselsmæssige situation indgår i vurderingen.

Konsekvenser ved ulovligt fravær

De nye regler betyder også, at det har konsekvenser, hvis barnet har for højt ulovligt fravær i skolen. Fraværet bliver opgjort pr. kvartal. 

10 procent fravær pr kvartal

Fraværet gøres op en gang i kvartalet.

Hvis barnet har et ulovligt fravær på 10% i løbet af et kvartal, så bliver forældrene indkaldt til en samtale på skolen.

Formålet med samtalen er at udarbejde en handleplan i samarbejde med forældrene, så fraværet falder. 

Over 15 procent fravær pr kvartal

Hvis barnet har et ulovligt fravær på over 15% i løbet af et kvartal, så har skolelederen pligt til at lave en underretning til Børne- og Ungerådgivningen i Ballerup Kommune. 

Konsekvensen af underretningen er, at familien mister udbetalingen af børne- og ungeydelsen for et kvartal. 

Bemærk, at der er forskel på, hvor mange skoledage der er i et kvartal:

Eksempel 1 - Så mange skoledage svarer 15 procent fravær til i 1. kvartal 2020: 

Antal skoledage 1. kvartal 2020 fra januar til marts: 59 dage. 

Der er her taget højde for, at skolestart efter juleferien er den 2. januar, og at skolen har en uges vinterferie.

15% af 59 skoledage: 8,85 skoledage.

Eleven har et ulovligt fravær på 15% efter 9 fraværsdage i dette kvartal.

Eksempel 2 – Så mange skoledage svarer 15% fravær til i 2. kvartal 2020: 

Antal skoledage 2. kvartal 2020 fra april til juni: 52 dage

Der er her taget højde for påskeferie i uge 15, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, Pinse og Grundlovsdag.

15 pct. af 52 skoledage: 7,8 skoledage

Eleven har et ulovligt fravær på 15% efter 8 fraværsdage i dette kvartal.
 

Mere information

Du kan læse mere om de nye fraværsregler her: